Vi rådgiver og udvikler ledere og organisationer

Hvem er vi?

New Stories er et konsulenthus, der huser over 40 års erfaring med ledelses- og organisationsudvikling.

Sammen med vores kunder skaber vi nye fortællinger om det gode samarbejde, om forandringer der lykkes, og forhindringer der overvindes. Det gør vi gennem ledertræning, samarbejdskurser, forandringsforløb og samtaler.

Vi samarbejder med en bred vifte af kunder, både fra private virksomheder og offentlige institutioner. Det kan være alt fra mindre medarbejder- og lederteams til store organisationer.

Vores værdier og arbejdsmetoder

Vi skaber arbejdsmiljøer, hvor mennesker trives og lykkes

Vi er drevet af et ønske om at skabe arbejdspladser, hvor mennesker gør det godt og har det godt. Det gør vi gennem ledertræning, samarbejdskurser, forandringsforløb og samtaler.

Vi udvikler løsninger i tæt samspil med vores kunder

Vi er ikke en leverandør med et fast koncept. Vi er en samarbejdspartner og tager derfor altid afsæt i vores kunders konkrete udfordringer og behov samt forventningsafstemmer løbende.

Vi har en bæredygtig tilgang til vores
opgaver

Vi ved, hvor vigtigt det er, at ændringerne varer ved, efter samarbejdet med os er ophørt. Formålet med vores arbejde er, at vores kunder får bygget et stærkt og holdbart fundament for bedre trivsel, bedre samarbejde og bedre ledelse.

Vores ydelser

Vores ydelser spænder vidt og tager altid afsæt i den konkrete situation. Ikke alle vores kunder ved, hvad deres behov er. Det kan vi hjælpe med at få afklaret i tæt dialog, så ydelsen bliver tilpasset virksomheden – og virkeligheden – bedst muligt.

Kontakt os gerne lige her, hvis du har spørgsmål. Det er altid uforpligtende og koster ikke noget.


Aktuelle fokusområder

Neurodiversitet på arbejdspladsen

New Stories rådgiver og afholder workshops om, hvordan du som leder kan skabe et inkluderende arbejdsmiljø for medarbejdere med neurodivergens, og hvordan dette kan bidrage til bedre trivsel for alle samt øget innovation i opgaveløsningen.

Ledertrivsel

New Stories rådgiver og afholder seminarer om vigtigheden af at arbejde med lederes trivsel og arbejdsmiljø som en forudsætning for at skabe en sund og attraktiv arbejdsplads for alle.


Vi er autoriseret arbejdsmiljø-
rådgiver på det psykosociale område

01 Hvad betyder autorisationen?

Autorisationen er Arbejdstilsynets blåstempling af, at vores kompetencer og relevante erfaring har den høje kvalitet, som kræves, for at kunne bistå i komplekse arbejdsmiljøsager – og at vores arbejde lever op til dokumenterede standarder for kvalitet, metode og etik.

For jer er det en sikkerhed for, at arbejdet bliver grebet systematisk og fagligt funderet an – også når problemstillingerne er komplekse og involverer flere perspektiver.

02 Påbud – og det der kommer før

Som autoriseret rådgiver kan vi hjælpe jer, hvis I har fået et påbud fra Arbejdstilsynet om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø.

I den type sager er det et krav, at undersøgelsen gennemføres af en autoriseret rådgivnings-virksomhed.

Vi bliver også inddraget før det når dertil – når samarbejdet er under pres, eller når noget er ved at udvikle sig i en uhensigtsmæssig retning.

03 Det kan vi hjælpe jer med

Stress og belastning
F.eks. ved forandringer, højt arbejdspres eller nye krav. Vi hjælper med at skabe overblik og få taget de nødvendige dialoger i tide.

Udfordringer i samarbejdet
Uklare roller, manglende forventningsafstemning eller svigtende kommunikation. Vi hjælper med at få øje på det, der udfordrer – og arbejde konstruktivt med det.

Konflikter i arbejdsfællesskabet
Når samarbejdet er gået i hårdknude, skaber vi en ramme for dialog, så relationer kan fungere igen i hverdagen.

04 Vores måde at arbejde på

I en samarbejdsundersøgelse indsamler og analyserer vi perspektiver gennem kvalitative interviews om samarbejde, trivsel og opgaveløsning. På den baggrund identificerer vi mønstre i det, der fungerer, og det, der udfordrer.

Vi arbejder med en anerkendende tilgang, hvor både ledelsens og medarbejdernes oplevelser inddrages.

Målet er at skabe et fælles og fagligt funderet billede af arbejdsmiljøet, som organisationen kan arbejde videre med.

05 Fra indsigt til handling

Når analysen er samlet, omsætter vi den til en tilbagemelding med konkrete og prioriterede anbefalinger.

Tilbagemeldingen deles med både ledelse og medarbejdere, så der skabes en fælles forståelse af, hvad der er på spil.

Herefter arbejder vi videre med at omsætte anbefalingerne til handling, så ændringerne kan mærkes i hverdagen.

06 Tilskud fra fonde

Som autoriseret rådgiver kan vi i relevante sammenhænge indgå i projekter, hvor der er mulighed for at søge støtte til udvikling af det psykiske arbejdsmiljø.

Det kan for eksempel være gennem fonde, der arbejder med trivsel, mental sundhed og bæredygtige arbejdsfællesskaber.

Hvis det er relevant for jer, hjælper vi gerne med at afklare mulighederne og formulere en ansøgning, der tager afsæt i jeres konkrete situation og behov.

Kurser og arrangementer

Vi tilbyder løbende forskellige kurser og arrangementer, herunder webinarer og gå-hjem-møder omkring aktuelle emner, samt netværksmøder, workshops og 1-dags-kurser. 

“Jeg har oplevet et tæt og velkommunikeret samarbejde med New Stories, med mulighed for at tilrettelægge forløb undervejs og tilpasse opgaven. I processen er vi blevet mere opmærksomme på, hvordan vores organisation kan opleves ude fra – kulturelt og stemnings- og styringsmæssigt. Fagligheden i New Stories er høj, og for den organisation som er klar til at møde høj faglighed – vil jeg anbefale New Stories.”

Signe S. Simonsen, Faglig konsulent, Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Lederudviklingsforløb med fokus på social kapital

Københavns Kommune
Rigsrevisionen
Novo Nordisk
MEDST
Rødovre Kommune
Det Kongelige Akademi
Finansforbundet
Domstolsstyrelsen

Ferring
Glostrup Kommune
DM
Gentofte Kommune
Absalon
Danmarks Apotekerforening
Skatteministeriet
Retten i Glostrup

Arla
Region Sjælland
Djøf
Bispebjerg Hospital
KVUC
Københavns Universitet
Næstved Kommune
Holbæk Kommune

Københavns Professionshøjskole
Banedanmark
Aarhus Kommune
Vejdirektoratet
Beskæftigelsesministeriet
Jazz Pharmaceuticals
Topdanmark
Slagelse Kommune

Læs mere om vores bøger om ledelse og samarbejde

Har du spørgsmål? Kontakt os for et uforpligtende møde om jeres behov.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev