Kontakt Trille:
trille@newstories.dk
Tlf. + 45 30 43 23 50
LinkedIn
Trille Frodelund Lykke
Erhvervspsykolog og partner
Trille er specialist i ledelsesudvikling. Hun designer udviklingsforløb og coacher ledere på alle niveauer – særligt med fokus på det personlige lederskab og ledelse af forandringer. Trille rådgiver også organisationer, der kæmper med samarbejdsproblemer og konfliktfyldte processer, og hun har stor erfaring med ledelse i tiden efter nedskæringer og fyringer samt strategisk kompetenceudvikling i form af skræddersyede MUS-koncepter. Trille har bl.a. løst opgaver for Professionshøjskolen Absalon, Novo Nordisk, Dansk Magisterforening og adskillige kommuner.
Baggrund
Trille er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet med speciale i erhvervspsykologi, hun er autoriseret af Dansk Psykolognævn og er akkrediteret coach på senior practitioner-niveau fra EMCC. Trille har +15 års erfaring som organisations- og ledelseskonsulent i bl.a. Attractor og Rambøll Management og har siden 2015 været administrerende direktør og partner i New Stories.
Kernekompetencer
- Ledelsesudvikling
- Det personlige lederskab
- Individuel coaching af ledere
- Teamudvikling
- Strategisk kompetenceudvikling
- MUS-workshops
- Procesfacilitering
- Inplacement – ledelse i tiden efter nedskæringer og fyringer