Webinar: Reboarding af arbejdsfællesskabet efter corona

Information om kurset

Tidspunkt:
Det næste webinar er endnu ikke datosat
Pris:
Gratis
Vil du have besked, når det næste webinar er datosat? Du får besked via vores nyhedsbrev, som du tilmelder dig her >

Gratis webinar til ledere:
Sådan leder du arbejdsfællesskabet godt tilbage og finder balancen mellem hjemmearbejde og fysisk fremmøde

Dette webinar handler om, hvordan du som leder skaber gode betingelser for medarbejderne, når de vender tilbage til den fysiske arbejdsplads efter en tid med hjemsendelse og øget brug af virtuelt arbejde.

Det handler om, hvordan du får alle godt ”ombord” igen og giver alle en oplevelse af at være forankret i et sundt arbejdsfællesskab.

I løbet af det seneste år har mange været tvunget til at arbejde hjemme – med alt hvad det indebærer af virtuelle møder, hjemmeundervisning af børn osv. Der har eksisteret mange forskellige oplevelser af det fælles vilkår, som corona-situationen har skabt. Nogle har fundet sig godt tilpas med at arbejde hjemme og nydt den fleksibilitet, det har givet. Andre har følt sig isolerede, måske ligefrem stressede og haft svært ved at finde motivationen.

Nu træder vi ind i en tid, hvor mange ønsker at finde en ny balance mellem hjemmearbejde og fysisk fremmøde – måske med 2-3 dages hjemmearbejde om ugen.

 

WEBINARET SÆTTER FOKUS PÅ:

Hvad du som leder kan gøre for at “lede arbejdsfællesskabet godt tilbage” i tiden efter corona, samt hvordan I finder den nye balance mellem hjemmearbejde og fysisk fremmøde.

 

Webinaret tager udgangspunkt i 3 udbredte udfordringer:

  • Medarbejderne har typisk haft det meget forskelligt med at arbejde hjemmefra – nogle har elsket det, andre har ikke. Og det kan gøre det vanskeligt at tale om fælles læring og gode erfaringer. Så hvordan gør I det på gode måder?
  • Mange tænker: Nu skal vi tilbage til tiden før corona. Men måske handler det i stedet om at finde en helt ny balance – mellem hjemmearbejde og fysisk fremmøde. Og mellem hensynet til samarbejdet og hensynet til den enkeltes trivsel. Så hvordan finder I den gode balance hos jer?
  • Der er behov for at ”reboarde” arbejdsfællesskabet ind i en ny arbejdshverdag og løfte opgaveløsningen under nye betingelser. Så hvilke vigtige samtaler skal I sørge for at skabe rum for?


DET FÅR DU UD AF AT DELTAGE:

  • Gode ideer og konkrete værktøjer, der styrker en fælles tilbagevenden til en ny arbejdsvirkelighed.
  • Viden om de faldgruber, du kan lande i som leder af et arbejdsfællesskab efter et år, hvor mange har arbejdet hjemmefra.
  • En stærk bevidsthed om, hvad du som leder har et særligt ansvar for (og hvad du kan forvente af medarbejdere og kolleger).
  • En række spørgsmål, du som leder kan bruge til at sætte gang i konstruktive samtaler om fælles aftaler, trivsel og samarbejde.
  • Inspiration til, hvordan du aktivt kan arbejde med at styrke kommunikationen, samarbejdet og trivslen i tiden efter corona og bygge videre på det, I har lært i den forgangne periode.

 

TILMELDING:

  • Tilmelding til webinaret er gratis.
  • Du tilmelder dig ved at sende en mail med dit navn til: hanne@newstories.dk.
  • Inden webinaret vil du modtage en mail med link til webinaret i Zoom.
  • Efter webinaret kan du forvente at modtage materiale med pointer fra webinaret samt info om kommende webinarer og workshops inden for ledelse og organisationsudvikling.


HVEM ER OPLÆGSHOLDERE?

 

Hanne Moltke New Stories Consulting

Hanne V. Moltke

Hanne trækker på mange års erfaringer med at udvikle og styrke ledere og personalegrupper. Hanne har hjulpet store og komplekse organisationer med at styrke deres tværgående ledelsesarbejde, og hendes kernekompetencer tæller bl.a. det bæredygtige arbejdsfællesskab. Hanne har desuden stor erfaring med at designe forandrings- og feedbackprocesser på arbejdspladsen og har +20 års erfaring som organisations- og ledelseskonsulent.

 

 

 

 

Ida Gamborg New Stories ConsultingIda Gamborg

Ida er specialist i at udvikle og styrke ledergrupper. Hun coacher desuden både ledere og medarbejdere – individuelt og i teams. Idas kernekompetencer tæller også de svære samtaler på arbejdspladsen og ledelse i tiden efter store og svære forandringer. Ida er uddannet kaospilot og har +15 års erfaring som organisations- og ledelseskonsulent.

 

 

 

 

Trille Frodelund Lykke New Stories Consulting Trille Frodelund Lykke

Trille er specialist i ledelsesudvikling og har gennem mange år trænet ledere i både private og offentlige organisationer. Hun designer udviklingsforløb og coacher ledere på alle niveauer – særligt med fokus på det personlige lederskab og ledelse af forandringer. Trille er uddannet psykolog med speciale inden for erhvervspsykologi og har +15 års erfaring som organisations- og ledelseskonsulent.