Coaching: Få et overblik over udviklingen inden for coaching

15. april 2020 af Hanne V. Moltke

Coaching, Ledelse +2 Coaching, Ledelse, Samtaler, Systemisk coaching

Coaching

I dag er coaching blevet mainstream: Enhver leder med respekt for sig selv skal kunne coache. Og enhver organisation kræver af sine ledere, at de skal kunne anvende en coachende ledelsesstil.

I dette blogindlæg får du:

Et overblik over, hvad der er sket inden for coaching i løbet af de seneste 10 år. Desuden vil jeg komme ind på ”coachinglandskabet” og den nyeste udvikling inden for coaching. Dele af indholdet er udpluk af bogen Systemisk Coaching, 2. udgave.

I de 10 år, der er gået, siden coachingbølgen skyllede ind over Danmark, er der sket to afgørende ting:

  • Coaching er blevet mainstream
  • Coaching er blevet organisatorisk modent

 

Det vil jeg gerne uddybe…

Coaching er blevet mainstream

Når jeg siger, at coaching er blevet mainstream, handler det om, at der ikke længere bliver hævet øjenbryn og ironiseret, når talen falder på coaching. I mange organisationer er det i dag snarere reglen end undtagelsen, at der tilbydes coaching i forbindelse med forandrings- og udviklingstiltag. I jobannoncerne for personaleledere er coaching også stort set blevet en klassiker på listen over ønskede kompetencer.

 

I mange organisationer er det i dag snarere reglen end undtagelsen, at der tilbydes coaching i forbindelse med forandrings- og udviklingstiltag.

 

En enkelt undtagelse er der dog: Lifecoaching. Hos nogle er lifecoaching stadig omgærdet af en vis skepsis. Som når psykologiprofessor Svend Brinkmann udtaler, at man skal fyre sin coach – og i stedet stå fast i og på sig selv.

Og det bringer mig til punkt nummer to…

Coaching er blevet organisatorisk modent

Den anden udvikling er, at coaching er blevet organisatorisk modent.

Da coaching for alvor begyndte at skylle ind over det organisatoriske landskab, blev det ledsaget af en lang række forbehold:

  • Hvordan skaber man en magtfri samtale?
  • Hvordan forholder man sig neutralt over for én, man er kollega til (eller endda leder for)?
  • Hvad stiller man op med alt det, man ved og vil, når man som coach kun må stille spørgsmål?

 

Spørgsmål som disse udsprang af en idealiseret og teoretiseret forestilling om coaching som en særlig og „ren“ samtaleform, der var udviklet i regi af terapi og idrætspsykologi, og som nu pludselig skulle mases ind i arbejdslivet.

Naturligt nok affødte coachingbølgen protester om, at man ikke dagligt går på arbejde med terapeutisk selvudvikling som mål – eller med målet om at finde motivation til at præstere på absolut topniveau hver eneste dag.

 

Naturligt nok affødte coachingbølgen protester om, at man ikke dagligt går på arbejde med terapeutisk selvudvikling som mål.

 

I takt med praksisudviklingen er coaching i den forstand blevet mindre „farlig“. Der er dog stadig en lang række forhold, man skal gøre sig klart, når man coacher. Og der er en lang række balancer, man skal kunne mestre, for at coaching kan blive en troværdig og værdiskabende samtaleform.

Hvis du er leder eller projektleder med ansvar for coaching, er det derfor også yderst relevant, at du sætter dig ind i coachingteorien og arbejder med den coachende tilgang.

Et overblik over ”coachinglandskabet”

Coachinglandskabet – forstået som de retninger og forgreninger, der findes inden for coaching – er stort.

I det følgende vil jeg skabe et overblik over to af de hovedretninger, der findes inden for coaching i dag. De bliver betegnet som: Guldgraveren og Alkymisten.

Guldgraveren – udgangspunkt i det enkelte individ

Visse typer af coaching tager udgangspunkt i individet eller i ”selvet” – og er optaget af at finde frem til det indre potentiale hos samtalepartneren. Tanken er, at der ligger en masse ”guld”, som coachen hjælper med at få frem.

Man arbejder med personens egne kognitive funktioner og kapaciteter – eller med udgangspunkt i hjerneforskning og neurovidenskab – med det primære udgangspunkt i det enkelte individ. Eller med udgangspunkt i den enkeltes værdier. Med en metafor kan dette kaldes for ”guldgraveren”

Coachretninger inden for dette paradigme omfatter:

  • Kognitiv coaching
  • Protreptik
  • Neurocoaching
  • NLP
  • Psykodynamisk coaching
  • Mindfulness
  • Eksistentialisme

 

Alkymisten – fokus på kontekst og relationer

I en anden boldgade er coachens rolle i samspil med samtalepartneren at nå frem til andre forholdemåder og positioner. Ved at stille spørgsmål ”forstyrrer” coachen sin samtalepartner, så nye erkendelser opstår i samspillet mellem de to.

Her er coachen ofte mindre optaget af individet – og har et større fokus på den kontekst og de relationer, den enkelte indgår i. Det illustreres ofte med metaforen Alkymisten.

Coachretninger inden for dette paradigme omfatter:

  • Systemisk coaching
  • Socialkonstruktionistisk coaching
  • Værdsættende coaching (Appreciative Inquiry)
  • Løsningsfokuseret coaching
  • Feed back informed treatment-tilgange
  • Relationelt optagede tilgange (som social kapital m.v.)

 

Ovenstående er som sagt to hovedretninger inden for coaching.

Skulle man lege djævelens advokat, vil man måske hævde, at den opdeling er for grovkornet. Og det er helt rigtigt. Ikke alle retningerne lader sig lige let indplacere i opdelingen.

Hvad er nyt inden for coaching?

I 2019 var jeg sammen med Asbjørn Molly med til at redigere og udgive Systemisk Coaching, 2. udgave, og her var det primære formål at føje nogle nye betragtninger og arbejdsmetoder til coachens værktøjskasse.

I forhold til coaching i organisationer er der gennem de seneste år kommet et øget fokus på følgende:

  • Anvendelsen af modeller og værktøjer i coaching – vel at mærke modeller, der er relevante i den konkrete organisatoriske sammenhæng.
  • Etik i coaching – hvordan forvalter man fx merviden i strategisk sammenhæng i forskellige samtaler?
  • Effekten af coaching – målt ved hjælp af inspiration fra feedback informed treatment, som insisterer på, at coachen efter enhver samtale insisterer på at få feedback fra sin samtalepartner om, hvad der var virksomt, og hvad der ikke var.
  • Coachens parathed – at arbejde med sin egen parathed som coach for at kunne indgå mest hjælpsomt i organisatoriske samtaler.
  • Grafisk facilitering i coaching – at have muligheden for at anvende både grafiske virkemidler og fysiske artefakter i sine samtaler – som et fælles tredje i samtalen.

 

Igen – andre øjne, der ser på feltet, vil sikkert tænke, at meget andet også kunne nævnes her. Det er også rigtigt. Det er mit forsøg på at tegne landskabet op. Det overblik kan jeg godt selv lide at have.

Hvis du interesserer dig for coaching, er det måske ikke så tosset lige at se dit eget coaching-landskab igennem:

Har du brug for at læse op på noget? Har du brug for at fokusere på noget nyt? Eller er der dele af dit coaching-klaviatur, der trænger til et brush-up? Hvem ved, måske endda via en samtale med en coach?

Er det her et tema, I har brug for at arbejde med? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uddybende snak om jeres behov - det er uforpligtende og koster ikke noget.