Derfor er supervision så vigtigt, når mennesker arbejder med mennesker

28. marts 2019 af Trille Frodelund Lykke

Ledelse, Supervision +2 Ledelse, Supervision, Teamledelse, Teamsamarbejde

Jeg taler ofte med ledere, som synes, at deres team mister det faglige fokus. Det faglige fokus kan i denne sammenhæng være at hjælpe unge mennesker ud af kriminalitet eller hjælpe borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet. I stedet for at have deres primære fokus på kerneopgaven bruger teamet mere tid på at snakke om hinanden eller brokke sig over det nye IT-system. Et fokus og en kultur, der dræner den faglige energi.

Det er min erfaring, at teamet i det tilfælde ikke har brug for, at deres fokus bliver problematiseret. De har derimod brug for at blive styrket i deres opgaveløsning. Så samarbejdet om kerneopgaven får lov til at komme i fokus, og så den enkelte medarbejder kan trække på den kæmpe værdi, der ligger i at være en del af et fagligt team.

Supervision er et refleksionsrum, som vi ikke har råd til at nedprioritere i fag, hvor mennesker arbejder med mennesker. Det er relevant i enhver profession, hvor det løbende handler om at træffe spontane beslutninger fra øjeblik til øjeblik, og hvor samarbejdet om et andet menneske skal gå så gnidningsfrit som muligt.

Men hvorfor er supervision så effektivt, når vi vil styrke samarbejdet om kerneopgaven?

Det er der 3 tungtvejende grunde til…

Supervision styrker:

1) Evnen til at træffe gode beslutninger
2) Tilliden i kollegagruppen
3) Læringskulturen i forhold til kerneopgaven

Er du leder for en medarbejdergruppe, der står stærkt i forhold til ovenstående, har du et team, som er godt rustet til både at løse kerneopgaven og indgå i et konstruktivt samarbejde med hinanden.

Oplever du omvendt, at medarbejderne i dit team ofte mister det faglige fokus eller simpelthen ikke drager tilstrækkelig nytte af hinandens viden og kompetencer, skal du opprioritere supervision.

Supervision styrker evnen til at træffe gode beslutninger

Når et team bruger tid på supervision og kollegial sparring, styrker det deres evner til at træffe gode beslutninger – også i svære eller tilspidsede situationer.

Mennesker, der arbejder med mennesker, har en ekstraordinær uforudsigelighed indbygget i deres arbejdsdag. Mennesker er uforudsigelige og reagerer ofte anderledes, end vi forventer. Derfor skal den professionelle (det være sig socialpædagogen, mentoren, speciallæreren, socialrådgiveren m.fl.) klædes på til at stå i situationer af uundgåelig usikkerhed.

Her skal han/hun kunne trække på både egne og andres indsigter og erfaringer. Og det kræver fælles snakke om de situationer, som løbende opstår i dagligdagen.

Mennesker, der arbejder med mennesker, har en ekstraordinær uforudsigelighed indbygget i deres arbejdsdag. Derfor skal den professionelle klædes på til at stå i situationer af uundgåelig usikkerhed.

Når en god gruppesupervision er ved vejs ende, har jeg ofte oplevet medarbejdere sige: ”Nu kan jeg næsten ikke vente med at komme videre i sagen,” eller ”nu har jeg mere energi til det, end da jeg kom,” eller ”nu kan jeg se flere muligheder i arbejdet med Peter, som jeg ikke kunne se, da vi startede.”

Supervision øger tilliden i kollegagruppen

Samtidig med at supervision kvalificerer de daglige beslutninger, øger det også tilliden i en kollegagruppe. Supervision giver kollegagruppen tid og plads til at lytte til hinandens forskellige idéer og lægger op til gode, ligeværdige samtaler. Her er det supervisors fornemste opgave at gøre samtalerne fagligt relevante og have blik for gruppedynamikken i den enkelte kollegagruppe.

Supervision er nært beslægtet med principperne bag aktionslæring, hvor man udvikler fagligheden på en mere praksisnær måde, end man gør det på et kursus.

I supervision deler man viden – direkte relateret til praksis – og det vil både være berigende og tillidsvækkende for medarbejderne at have det rum sammen.

Et kursus eller en konference kan give ny viden. Men det er ofte en viden, der er svær at overføre til hverdagen. Det kan simpelthen være vanskeligt at omsætte det hørte til de hverdagssituationer, som udspiller sig, når man kommer hjem. Ofte hører jeg medarbejdere omtale et kursus med en kommentar om, at ”det var spændende”, men at ”jeg kan bare ikke lige se, hvordan vi skal bruge det her hos os.” Og så bliver den nyerhvervede viden aldrig gjort aktiv.

I supervision deler man viden – direkte relateret til praksis – og det vil både være berigende og tillidsvækkende for medarbejderne at have det rum sammen. Både fordi de får et rum, hvor de kan dele svære eller belastende oplevelser i jobbet, og fordi de via rammesætningen af rummet lærer at tale om oplevelserne på en gensidigt respektfuld og fagligt udviklende måde. Og den tillid, der opbygges i supervisionen, bæres med videre i det daglige samarbejde.

Supervision styrker læringskulturen i forhold til kerneopgaven

Det lærende mindset kan sættes over for det konkurrenceprægede mindset, som bærer præg af idéen om at være den klogeste eller have ret. I et supervisionsforløb lærer medarbejderne at dele faglig tvivl og usikkerhed, og det styrker læringskulturen. Altså en kultur, der er båret af lysten til at lære frem for lysten til at fremstå i et fordelagtigt lys.

Når usikkerhed er en fundamental præmis i arbejdet med mennesker, er det altafgørende at kunne dele denne faglige tvivl i et psykologisk sikkert rum.

Et konkurrerende mindset kan give grobund for mistillid og konflikt, og medarbejdergruppen kan vægre sig ved at dele viden og idéer med hinanden. Man beskytter sig selv, og måske bærer personalemøder præg af tavshed, hvor man som leder tænker: ”Hvorfor siger de ikke noget højt, nu hvor de har muligheden?”

Svaret kan være utryghed og mangel på tillid i gruppen: ”Hvis jeg siger højt, at jeg er i tvivl, taber jeg måske ansigt.”

Gruppesupervision lærer gruppen de mange perspektivers dyd, hvilket forstærker idérigdom og teamånd og giver anledning til at øve sig i at rumme egen og andres faglige usikkerhed. Når usikkerhed er en fundamental præmis i arbejdet med mennesker, er det altafgørende at kunne dele denne faglige tvivl i et psykologisk sikkert rum.

Er det her et tema, I har brug for at arbejde med? Du er altid velkommen til at kontakte os for en uddybende snak om jeres behov - det er uforpligtende og koster ikke noget.