Teamleder uden hovedpine: Sådan gør du forskellighederne i dit team til en fordel

12. september 2018 af

Ledelse, ledelsesudvikling +4 Ledelse, ledelsesudvikling, medarbejderudvikling, Samarbejde, Supervision, Teamledelse

Hvad får teams til at arbejde godt sammen

 

Teamledere kan sige til mig med et suk: ”Det er en virkelig uhomogen gruppe!” eller: ”De er SÅ forskellige – men de kan jo bidrage med noget godt alle sammen.”

Når du er teamleder, kan det være svært at få forskellige mennesker til at arbejde godt sammen. Den udfordring er du ikke alene med.

Så hvordan får du egentlig forskellighederne i et team til at blomstre? Og hvordan kan det styrke opgaveløsningen?

At orkestrere forskellighederne

Et svar kan være gruppebaseret supervision. Her sætter en ekstern supervisor eller konsulent en ramme for de fælles dialoger, hvor idéen netop er at bringe mange stemmer i spil og udnytte potentialet i forskellighederne blandt medarbejderne.

Hensigten er at ”orkestrere” forskellige vinkler og vise, hvordan de kan bidrage konstruktivt. Man bytter også roller og perspektiver, så man træner kunsten at skifte position og forståelsesramme. Igen og igen. Og altid i forhold til det fælles tredje: den faglige opgave.

 

En dyd, der kan trænes

Ud fra en systemisk tænkning kan ét perspektiv på virkeligheden ikke favne helheden. Det kan kun være med til at indkredse dele af noget større. Derfor er det afgørende, at vi som individer udviser ydmyghed over for de grupper, vi tilhører, og anlægger en nysgerrig attitude, når vi møder forskelligheden.

Vi er ansvarlige medskabere i en arbejdsmæssig sammenhæng og har samtidig ikke patent på det eneste gyldige svar. Især i samarbejdsrelationer og i arbejdet med mennesker er dette en vigtig dyd.

Den gode nyhed er, at det er en dyd, der kan trænes. Det, der nogle gange skal overvindes, er sammenligningens vane – et mindset, hvor vi kommer til at vurdere, bedømme og fordømme. Alt for hurtigt og alt for tit.

 

“Vi har brug for hinandens erfaringer, hvis vi vil kvalificere måden, vi løser opgaver på. Vi har brug for hinandens tanker, idéer og perspektiver, så vi selv kan finde inspiration til vores egen vej frem.”

 

De mange perspektivers dyd

I supervision træner du de mange perspektivers dyd. Det handler om, at I som gruppe kan producere værdifulde bidrag til idéudvikling og dag-til-dag løsning af opgaver, hvor der ikke er en helt fast regel at læne sig opad.

Vi skal i mange typer af jobs forholde os fleksibelt, intuitivt og idérigt til den interaktion, der foregår her og nu. Det gælder f.eks. pædagogen, der skal møde barnet, som råber op og truer med at slå. Og det gælder en masse andre faggrupper, der dagligt skal forholde sig til menneskelig adfærd, der overrasker, eller bringer tvivlen frem i os.

Vi har brug for hinandens erfaringer med at stå i lignende situationer, hvis vi vil kvalificere måden, vi løser opgaver på. Vi har brug for hinandens tanker, idéer og perspektiver, så vi selv kan finde inspiration til vores egen vej frem. Vi har brug for højt til loftet, så vi tør komme frem med faglig usikkerhed og tvivl for at blive bedre og sammen blive i stand til at højne fagligheden.

 

“Supervision er et fordomsfrit rum til udveksling af ideer. Det er her, du får øje på, hvordan forskellighederne bliver til en fordel.”

 

Vishedens fristelse

Som leder har du nok oplevet, at nogen forventer, at du kan give det ”rigtige” eller mest gyldige svar. Det giver dog ikke altid størst udbytte. Det at få tid til at udfolde en problemstilling uden et entydigt svar eller råd er ofte vejen til den mest integrerede måde at løse opgaven på, når opgaven er arbejdet med mennesker.

Med Maturanas ord – en af den systemiske tilgangs teoretiske fædre – så er det værd at huske os selv på, at vi skal passe på vishedens fristelse: Når andre ikke handler meningsfuldt ud fra vores egen logik, er det givende at have en undersøgende holdning, hvor de mange perspektiver får plads.

Der vil altid være perspektiver i en organisatorisk virkelighed, der skal være retningsgivende og styrende. Men husk at træne den form for kommunikation, der ikke problematiserer men derimod giver værdi til forskellighederne.

 

Supervision er et fordomsfrit rum til udveksling af ideer

Vi skal træne en form for kommunikation, der fastholder og insisterer på forskellige erfaringers styrke. En kommunikation, som holder spørgsmål åbne en anelse længere tid, end vi er vant til i en målstyret hverdag.

Det gør du som leder ved at tilbyde et fordomsfrit rum til refleksion og udveksling af idéer og erfaringer. Det er nemlig her, du får øje på, hvordan forskellighederne bliver til en fordel frem for en udfordring, der gang på gang giver dig hovedpine.